Se tv-indslag om MedieLab-indvielsen
Det gode pressefoto
Det gode pressefoto er først og fremmest et godt reportagebillede, der er båret af aktualitet, og som ikke er arrangeret. Den type fotos skal fremmes, og de hører ikke nødvendigvis sammen med dagens væsentligste historie på samme side.

Det nødvendige pressefoto
Det er alle de billeder, som ikke hører ind under kategorien billedjournalistik. Vi ser dem som små portrætter på Navnesiderne, og vi ser billederne i KørGodt-tillægget som servicebilleder, de viser læserne, hvordan den lokale Fiat-forhandler (og hans biler) ser ud. På lokalsiderne bør vi også have denne type billeder for at vise læserne, hvordan den nye købmand i Jordløse ser ud. Disse billeder kan ofte med stor fordel placeres i notespalten og danne vekselvirkning med det bærende journalistiske foto som klart og forståeligt er prioriteret størst på grund af dette fotos mere fortællende indhold.

1-billedpolitik
I vores design satser vi på hver avisside på en klar 1-billedpolitik. Det skal forstås således, at der på hver side klart skal satses på ét markant større foto - 1-billedpolitikken må ikke misforstås, så vi pr. definition kun skal nøjes med ét foto pr. side. Tværtimod kan man med fordel have 2-3-4-5 fotos på en side.
Hvis emnet er til det, - gerne fra samme begivenhed. Specielt på lokalsiderne skal redaktionssekretærerne være opmærksomme på, at der ikke anvendes samme skabelon på siderne i et opslag. De skal kigge hinanden over skuldrene, så vi undgår at siderne bliver monotone.

Farve eller sort-hvid
Selv om verdenen er i farver, og vi har mulighed for at trykke alle billederne i farve, er der billedtyper som med fordel bør trykkes i sort/hvid for at fremhæve det redaktionelle budskab.
Et eksempel: Et karakterfuldt portræt bliver ofte mere karakterfuldt, når "farvestaffagen" ikke forstyrrer fotografernes budskab.
Et andet eksempel: Hvis man laver billeder til serier som kører over flere dage, kan vi markere, at her er der noget specielt, læserne skal lægge mærke til. (Grafisk genkendelse som effekt.)
Et tredje eksempel: En side med en farveannonce og et redaktionelt billede med samme farvesammensætning kan trække "luften" ud af begge elementer. Vælg her at gøre det redaktionelle billede mindre eller anvend det i sort/hvid, hvis billedet prioriteres højt. Om billedet skal være i farver eller er sort/hvid afgøres af fotografen i samråd med redaktionssekretæren. Det samme er tilfældet med tykkelsen af sorte rammer omkring billedet. Hvor intet andet er aftalt på forhånd, anvendes avisens faste standard.

Stå-alene-billeder
Vi vil gerne fremme stå-alene-billedet, for ofte gemmer de gode billedhistorier sig ved siden af de væsentligste tekst-historier, der ikke nødvendigvis har gode foto-muligheder. Dette gælder på samtlige sider i avisen.

Arkivbilleder
Arkivbilleder skal bruges med varsomhed og aldrig pr. automatik. Som udgangspunkt må arkivfotos ikke blive de bærende fotos på en side, medmindre der er en journalistisk grund til det. Bruges arkivbilleder, er det vigtigt, at de er så tæt på nutiden som muligt.

Manipulerede billeder
Vi bringer ikke manipulerede fotos. Hvis fotos er ændret til illustrationsbrug - for eksempel i collageform eller som bearbejdede temabilleder - skal det klart fremgå af billedteksten. Billedet må ikke kunne opfattes som dokumentarisk. Creditlinien skal eksempelvis hedde:
"Fotomanipulation: Niels Mogensen Svalebøg".

Krænkende billeder
Vi bringer ikke fotos, der krænker folks ret til et privatliv, jf. straffelovens § 264 og Fyens Stiftstidendes egne etiske regler.

Billeder af døde
Vi bringer som udgangspunkt ikke foto af døde mennesker. Undtagelsen er, hvis der er så stor journalistisk dokumentationsværdi, at det er nødvendigt. Hver konkret overvejelse af foto af døde mennesker skal diskuteres med nyhedsredaktør/redaktionschef.

Navne
Vi tilstræber at få navne - med for- og efternavne - på alle personer, der optræder på fotos i avisen. Børn er også personer.

Tænk på .
- at gode billeder ofte kræver tid, mod, tanke og teknik
- at detaljer kan være vigtige
- at billeder ikke nødvendigvis skal bringes for at dokumentere det skrevne ord
- at billeder ikke skal tages af kildehensyn
- at gode billeder kan ødelægges ved bevidstløse beskæringer eller fristskrabninger
- at gode billeder ofte starter med et engagement, der kan læses ud af fotobestillingen